En del akademikere vælger at arbejde gennem digitale platforme. De finder det attraktivt med den fleksibilitet og frihed til at vælge opgaver, som platformene tilbyder. På dette nye digitale arbejdsmarked bringer de deres kompetencer i spil og tjener penge i et samarbejde med virksomheder over hele verden, som har brug for hjælp. 

I disse år vokser antallet af digitale platforme i samfundet. 

​"Det gælder også på arbejdsmarkedet. Lige nu oplever vi et arbejdsmarked, der ændrer sig i alle nordiske lande i takt med de nye digitale muligheder. Udviklingen er interessant for alle, der arbejder, og i stigende grad folk med højtuddannede kompetencer. Det er ikke længere kun de faglærte og ufaglærte grupper, som de digitale platforme henvender sig til. Flere og flere platforme tilbyder online services indenfor videnstunge områder så som psykologi, IT-projektledelse og revision".
 
Sådan lød et af hovedbudskaberne på workshoppen i København, hvor en bred vifte af platformsvirksomheder Sverige, Norge, Danmark og Finland deltog. Flere emner var i fokus på dagen. Blandt andet var spørgsmålet om i hvilket omfanget arbejdsmarkedet i Norden bliver udfordret af nye digitale forretningsmodeller. Samtidig var der bud på, hvordan vi bedst fremmer et fremtidigt digitalt arbejdsmarked.
 
Som det ser ud nu, ser de digitale platforme på arbejdsmarkedet ikke ud til at revolutionere det stor stil, som fx tjenester som AirBnB og ûber har gjort det andre steder. Og der er stadig et stykke vej, før at det nye digitale arbejdsmarked for alvor bliver stort. Men potentialet er der. 

Men hvis vi i de nordiske lande skal udnytte det potentiale, som ligger i udviklingen af de digitale platforme, så handler det om, at det bliver attraktivt og en gevinst for alle både for den enkelte akademiker, for virksomhederne og for samfundet at platformsøkonomien vokse. 

Konkret efterlyste mange af de platformsvirksomheder, som var til stede, klarhed omkring den skattemæssig regulering af deres forretningsmodel — en regulering, som de nordiske akademikerorganisationer bakker op om. Ordnede forhold også omkring skatteindberetning og regulering vil bidrage til at sikre stabilitet og tillid til det digitale platformsarbejde – en tillid som er afgørende for fremme udviklingen og udnytte potentialet.

Antallet af platforme vokser og fælles for dem er, at de alle har fundet bedre, billigere og mere effektiv måde at levere service, tjenester.

Et eksempel er platformen Voocali, som har skabt en forretning omkring formidling af tolkning. Ved at reducere formidlingshonoraret har Voocali kunnet tilbyde tolkning af højere kvalitet (uddannet tolke) til kunderne og en højere pris til tolkene.

For andre platforme har det været centralt at skabe transparens omkring adgang til specialistviden på et ellers svært gennemskueligt marked. Det gælder bl.a. for den svenske platform for psykologer ahum. 

Eksperters vurdering af det digitale arbejdsmarked er præget af, at det forsat er sparsomt med viden på området.

Vi ved til gæld at ikke alle klarer sig godt økonomisk på et arbejdsmarked, der ikke længere kun består af fuld- og deltidsansatte. I Danmark er der stor forskel på årsindkomsten på en akademiker, der arbejder freelance og en akademiker som har egen virksomhed. Den årlige medianindkomst for en akademiker, som arbejder freelancer, ligger på 259.000 DKK, mens indkomsten for selvstændige (eksklusiv de liberale professioner som jurister, læger, advokater, tandlæger m.fl.) lyder på mere end det dobbelte, 618. 000 DKK.

 

For flere oplysninger om konferencen kontakt: 

Nina.​Sverdrup.​Svendsen@​akademikerne.​no

Jenny.​Grensman@​sverigesingenjorer.​se

Anu.​tuovinen@​akava.​fi

olijon@​bhm.​is

Käthemunkryom@ac.dk